Lige siden mennesket for omkring 10.000 år siden fik den geniale idé at kaste sig ud i landbrugets ædle kunst, har den menneskelige udviklingshistorie for store dele af menneskeheden været en lang rejse mod bedre tider. De dele af menneskeheden, der ikke er nået lige så langt, som den industrialiserede verden (eller den fejludviklede verden som jeg også har set den benævnt), halser efter det bedste de har lært.
Disse bedre tider har for en stor dels vedkommende været kendetegnet ved at opbygge et stadigt voksende forbrug af Jordens ressourcer. Et ressourceforbrug, som nogen mener, er blevet så voldsomt, at det er blevet en trussel mod menneskeheden selv.
Truslen består væsentligst i form af kemikalier, der ødelægger vores evne til at forplante os eller bare gør os syge, manglen på energi eller råstoffer, der gør at nogen har materielle goder og andre har ikke, eller klimaforandringer, der truer med at ødelægge menneskers eksistensgrundlag.
Man kan naturligvis enten hævde at dette blot er et skæmmebillede, der er skabt af medier og moderne dommedagsmænd, eller man kan være overbevidst at videnskaben nok skal redde os. I så tilfælde kan alle I små Bjørn Lomborg'ere godt stoppe med at læse her!
Vi tror at nedenstående billede fra berlingske's tegner lars andersen er meget sigende for situationen lige nu, for det går jo meget godt, verdenshavene stiger kun 3 mm om året, finanskrisen har alt andet lige ikke været en katastrofe, men "bare" bragt os tilbage til en økonomisk normaltilstand, og vi kan købe øko-mælk på den lokale tankstation, hvilket faktisk er et fremskridt ... men alt dette og meget meget mere er jo lige nu, hvad med fremtiden og den planet vi efterlader til vores børn?
Man kan så spørge, hvordan det er kommet så vidt, at den vestlige kultur har bragt menneskeheden i en situation, hvor vi skal diskutere og forholde os til murens ankomst. For det er naturligvis muren der rammer os og ikke omvendt, for det ville jo placere et ansvar hos os mennesker og det skal vi ikke have noget af.
Der er skrevet mange og meget tykke bøger om dette emne, men den ultrakorte version er i vores øjne følgende...
Udviklingsmæssige er dyret "mennesket" stukket af fra andre dyrearter bl.a. på grund af menneskets evne til at opstille hypoteser, så som "hvad nu hvis man byggede et hus, så ville man ikke fryse om vinteren," "hvad nu hvis man satte stigbøjler på hesten, så ville man sidde sikrere i sadlen" eller "hvad nu hvis man indførte McDonalds i Danmark, så behøvede man ikke at have velopdragne børn for at kunne gå på restaurant og man kunne samtidig få noget at spise, der er af så lav kvalitet at det jf. svenske myndigheder ikke kan kategoriseres som fødevare (altså menneskelig innovation når det er bedst)" osv og osv.
Drivkraften bag denne udvikling er, hvad nogen har kaldt paradis-genet. Paradis-genet er en genetisk drift, der driver os mod det behagelige, det er derfor vi har svært ved at udgå sukkerholdig eller fed kost, selvom vi godt ved at det gør os overvægtige og kan forårsage sukkersyge mv. Det er derfor vi lige bliver lidt længere under den varme bruser, selvom vi godt ved, at det indebærer ekstra CO2 udledning og forbrug af knappe vandressourcer etc.
Det er netop dette dilemma, der udgør menneskehedens problem, for hvordan skal politikere kunne fortælle de befolkninger, der skal genvælge dem, at de skal reducere deres forbrug, når nu et flertal så gerne vil have mere af alting og helst til den halve pris.
Man kan så mene, at det oplyste menneske, er et rationelt menneske, og som sådan i stand til individuelt at træffe de for Moder Jord og menneskeheden rigtige beslutninger.
Der er efter sigende lavet forsøg, hvor man har taget en frø, puttet den ned i koldt vand og langsomt varmet vandet op til kogepunktet. Frøen skulle efter sigende ikke have opdaget hvad, der foregik og langsomt lidt koge-døden. Hvorimod hvis frøen blev præsenteret for allerede kogende vand, så vidste frøen, at det skulle den ikke ned i, for det er frøer jo som bekendt ikke skabt til at bade i.
Vi tror, at så længe muren kommer snigende som i tilfældet med frøen der bliver puttet ned i koldt vand, så vil paradis-genet samlet set vinde over fornuften. Mens hvis muren derimod kommer flyvende i form af en balje kogende vand, så vil mennesket reagere rationelt. Vores konklusion er, at skal mennesker i den nuværende situation, hvor vandet stadigt er koldt, udvise rationel adfærd, så kan vi ikke gøre det alene eller som isolerede familier, og når nu politikerne ikke vil hjælpe os i kampen mod paradis-genets tilbøjelighed for det behagelige, så må vi gøre noget andet.
Denne blog har til formål at diskutere, hvad vi som rationelle og oplyste frøer, der stadig befinder os i koldt vand, kan gøre for at vende udviklingen eller afbøde effekterne af murens ankomst.
Disse bedre tider har for en stor dels vedkommende været kendetegnet ved at opbygge et stadigt voksende forbrug af Jordens ressourcer. Et ressourceforbrug, som nogen mener, er blevet så voldsomt, at det er blevet en trussel mod menneskeheden selv.
Truslen består væsentligst i form af kemikalier, der ødelægger vores evne til at forplante os eller bare gør os syge, manglen på energi eller råstoffer, der gør at nogen har materielle goder og andre har ikke, eller klimaforandringer, der truer med at ødelægge menneskers eksistensgrundlag.
Man kan naturligvis enten hævde at dette blot er et skæmmebillede, der er skabt af medier og moderne dommedagsmænd, eller man kan være overbevidst at videnskaben nok skal redde os. I så tilfælde kan alle I små Bjørn Lomborg'ere godt stoppe med at læse her!
Vi tror at nedenstående billede fra berlingske's tegner lars andersen er meget sigende for situationen lige nu, for det går jo meget godt, verdenshavene stiger kun 3 mm om året, finanskrisen har alt andet lige ikke været en katastrofe, men "bare" bragt os tilbage til en økonomisk normaltilstand, og vi kan købe øko-mælk på den lokale tankstation, hvilket faktisk er et fremskridt ... men alt dette og meget meget mere er jo lige nu, hvad med fremtiden og den planet vi efterlader til vores børn?
Man kan så spørge, hvordan det er kommet så vidt, at den vestlige kultur har bragt menneskeheden i en situation, hvor vi skal diskutere og forholde os til murens ankomst. For det er naturligvis muren der rammer os og ikke omvendt, for det ville jo placere et ansvar hos os mennesker og det skal vi ikke have noget af.
Der er skrevet mange og meget tykke bøger om dette emne, men den ultrakorte version er i vores øjne følgende...
Udviklingsmæssige er dyret "mennesket" stukket af fra andre dyrearter bl.a. på grund af menneskets evne til at opstille hypoteser, så som "hvad nu hvis man byggede et hus, så ville man ikke fryse om vinteren," "hvad nu hvis man satte stigbøjler på hesten, så ville man sidde sikrere i sadlen" eller "hvad nu hvis man indførte McDonalds i Danmark, så behøvede man ikke at have velopdragne børn for at kunne gå på restaurant og man kunne samtidig få noget at spise, der er af så lav kvalitet at det jf. svenske myndigheder ikke kan kategoriseres som fødevare (altså menneskelig innovation når det er bedst)" osv og osv.
Drivkraften bag denne udvikling er, hvad nogen har kaldt paradis-genet. Paradis-genet er en genetisk drift, der driver os mod det behagelige, det er derfor vi har svært ved at udgå sukkerholdig eller fed kost, selvom vi godt ved at det gør os overvægtige og kan forårsage sukkersyge mv. Det er derfor vi lige bliver lidt længere under den varme bruser, selvom vi godt ved, at det indebærer ekstra CO2 udledning og forbrug af knappe vandressourcer etc.
Det er netop dette dilemma, der udgør menneskehedens problem, for hvordan skal politikere kunne fortælle de befolkninger, der skal genvælge dem, at de skal reducere deres forbrug, når nu et flertal så gerne vil have mere af alting og helst til den halve pris.
Man kan så mene, at det oplyste menneske, er et rationelt menneske, og som sådan i stand til individuelt at træffe de for Moder Jord og menneskeheden rigtige beslutninger.
Der er efter sigende lavet forsøg, hvor man har taget en frø, puttet den ned i koldt vand og langsomt varmet vandet op til kogepunktet. Frøen skulle efter sigende ikke have opdaget hvad, der foregik og langsomt lidt koge-døden. Hvorimod hvis frøen blev præsenteret for allerede kogende vand, så vidste frøen, at det skulle den ikke ned i, for det er frøer jo som bekendt ikke skabt til at bade i.
Vi tror, at så længe muren kommer snigende som i tilfældet med frøen der bliver puttet ned i koldt vand, så vil paradis-genet samlet set vinde over fornuften. Mens hvis muren derimod kommer flyvende i form af en balje kogende vand, så vil mennesket reagere rationelt. Vores konklusion er, at skal mennesker i den nuværende situation, hvor vandet stadigt er koldt, udvise rationel adfærd, så kan vi ikke gøre det alene eller som isolerede familier, og når nu politikerne ikke vil hjælpe os i kampen mod paradis-genets tilbøjelighed for det behagelige, så må vi gøre noget andet.
Denne blog har til formål at diskutere, hvad vi som rationelle og oplyste frøer, der stadig befinder os i koldt vand, kan gøre for at vende udviklingen eller afbøde effekterne af murens ankomst.
2 comments:
Well JP & Julie - I have no idea what JP said - but I've read Animal, Vegetable, Miracle, and we've had our Community Supported Agriculture (CSA) farm weekly organic local veggie and fruit box for 4 years now. We also grow salad-stuff in areas of our yard that used to be decorative.... we're on the path too! The farm might have to be virtual... to include North America - or just farm 2.0?
ha! hugs - Michelle in Madison
OMG- it has been WAY too long since I had to read Danish. Once I spoke it more than English- during the 7 years my father was stationed in Viborg, but now- more than 10 years later, I find reading your post is hit & miss. At least I can come here & get back in touch. Det har vared et lang tid siden jeg har snarkket dansk!
Post a Comment